Pædagogiske værdier

Nordtoftegaard Udflytterbørnehave

Pædagogiske værdier

 

ANERKENDELSE AF DET ENKELTE MENNESKE

 

LIGEVÆRDIGHED

 

Vi respekterer hvert individ, som det er.

Vi bestræber os på at møde alle med lige værdighed. Vi er ikke indbyrdes jævnbyrdige, men det enkelte individ skal ses som netop det menneske, det er med dets styrker og begrænsninger.

Vi stiller ikke samme krav til alle børn. Vi behandler - set i det lys - ikke alle børn ens – vi tilstræber at aflæse barnets individuelle behov, som er betinget af mange ting: udviklingsniveau, alder, overskud, den sociale situation, tidspunktet på dagen, den fysiske formåen, humør m.m. På det grundlag stiller vi krav og muligheder op, der modsvarer dets aktuelle behov.

 

 

BARNETS HISTORIE

 

Det vigtigt for os at lære hvert barn at kende. Dets livshistorie, hjemlige forhold, hvad det optaget af, og hvad der er svært for barnet

En god dialog mellem forældre og personale er forudsætningen for, at der er sammenhæng i barnets liv mellem dets 2 verdner - hjemmet og institution. Det er betydningsfuldt at der er en fortløbende og gensidig information om, hvad der sker for barnet begge steder.

BARNET I SAMSPIL

 

Vi bestræber os på at hjælpe barnet med at mærke sig selv og sine behov. Vi ser på, hører og forstår barnet, og hjælper med at sætte ord på de følelser, barnet gennemlever. Børn er ikke umulige eller hysteriske, men de kan føle nogle frustrationer, vrede, afmagt, angst eller generthed som de har svært ved at forklare eller selv forstå. Vi hjælper ved at vise at vi kan rumme deres følelser og hjælper barnet med at tolke situationen. F.eks. jeg kan se du er rigtig vred nu – jeg tror det er fordi du skal ud, og det gider du ikke. Jeg vil gerne passe på dig, til du bliver glad igen.

Vi hjælper med at barnet kan mærke sine egne følelsesmæssige grænser og bliver i stand til at udtrykke dem over for sine omgivelser.

 

Det er ofte i samspillet med omgivelserne, at barnet kommer i konflikt. I de situationer prøver vi at finde ud af hvordan barnet har oplevet konflikten og handlede.

Vi prøver at se bag om den ydre handling og forstå barnets intention – forstå hvorfor barnet handlede som det gjorde – frem for at fokusere på selve handlingen. F.eks. hvis et barn slår, kan årsagen være, at barnet har følt sig truet, men ikke magtede at formulere sig i situationen.

 

Vi tror på, at barnet gør det bedste det kan, men at det ofte kommer til kort – det har endnu ikke udviklet sine sociale og sproglige kompetencer til at takle situationen hensigtsmæssigt. Her viser vi omsorg og giver et bud på, hvad der skete, og hvordan barnet en anden gang kan takle en lignende situation.

 

Vi hjælper begge parter i en konflikt videre.

 

Vi gør os ikke til dommere over, hvad der er rigtigt eller forkert, men hjælper børnene med at sætte ord på hver deres oplevelse. Og vi giver dem andre redskaber til at løse genvordigheder med.

Vi forsøger også at forsone børnene. Her er højt til loftet – Både ude og inde.

 

SELVVÆRD OG

SELVTILLID

 

 

Selvværd

 

Vi bestræber os på at anerkende barnet for det, det er, og ikke for det, barnet præsterer. F. eks. når barnet viser os at det har lavet en lerfigur eller lignende, kommer vi ikke med en vurdering af, hvor flot den er, men med en kommentar om, at vi kan se at barnet har knoklet med projektet. Dervedfokuseres på barnets bestræbelser og ikke på resultatet.

 

Vi tror den metode vil understøtte, at barnet føler sig godt nok, bare fordi det er den, det er. Vi tror det giver den ballast, der skal til, for at barnet tør kaste sig ud i verden, i nye projekter og forsøg. Det giver barnet en sikker grund, når det ved, at det vil blive elsket uanset resultatet – også når dets bestræbelser ikke lykkes. Vi anerkender forsøget, modet, ideen og nysgerrigheden.

 

 

Selvtillid

 

Vi understøtter også barnets selvtillid ved at give dem succes med at overvinde svære processer. F.eks. når et barn for første gang fortæller en vittighed i busmikrofonen.

Hvis et barn ikke tør deltage i en aktivitet, holder vi barnet i hånden, giver opmuntring og konkret støtte – tryghed og små skub. Vi presser ikke børnene, men lokker altid lidt for at skubbe på deres udvikling. Når de kan eller tør noget nyt, gør vi på en anerkendende måde opmærksomhed på, at de faktisk turde eller mestrede noget nyt – viser at barnet opnår nye muligheder, når det sig at øver sig og overvinder frygt eller angst.

 

Vi arbejder løbende med at udvikle børnenes selvhjulpenhed ved at stille krav om, at de skal forsøge, øve sig på det næste trin, - det som de er lige ved at lære. F.eks. at hælde vand af en kande – og vi siger ”bare prøv - skidt med at du spilder”. Det at mestre en ny færdighed er forbundet med øget selvstændighed og dermed glæde og stolthed. Vi giver også børn ros der bidrager til fælleskabet f.eks. når de kommer med en god ide eller udføre en handling, der kommer flere til gode. F.eks. ”dejligt at I har dækket sådan et fint bord til vores julefest”

færdighed, der udvikles i småbørnsalderen. Derfor er det et af daginstitutionens vigtigste mål at udvikle børnenes evne til at indgå i sociale relationer.

I samspillet med andre børn udvikles deres indlevelsesevne, hvilket er forudsætningen for livet igennem at kunne deltage i forpligtende fællesskaber.

FÆLLESSKAB OG

SAMHØRIGHED

 

 

RELATIONSDANNELSE

 

Børn treårsalderen er ikke i stand til at sætte sig i andres sted. Empati er en kunne give og modtage kærlighed. Daginstitutionen er i dag et væsentligt sted for børns mulighed for samvær med andre børn. Det er især her, de øver sig i at indgå relationer med andre børn. Derfor har relationsdannelse en central betydning i vores institution.

 

 

VENSKABER

 

Vi arbejder med at opbygge venskaber.

Venskabet betyder tilknytning og samhørighed. Det er betydningsfuldt at glæde sig til at se sin ven, og at føle sig ønsket og ventet.

 

Venskabet indebærer også at blive uvenner, at løse konflikter, at afvise og blive afvist, at sørge og savne, at komme videre, at udvikle sig sammen. Det at have en god ven og helst flere er medvirkende til udvikling af en sund personlighed.

 

Børn skaber primært venskaber og relationer til andre børn via legen. Derfor giver personalet gode muligheder for at leg, så venskaber kan udvikles

og trives. Børnene i Nordtoftegaard bruger det meste af deres tid til at lege – og de elsker det!

Når børn har svært ved at finde en ven eller generelt ved at omgås i sociale sammenhænge, analyserer personalet, hvor barnet kommer til

kort. Der arbejdes - ofte i samarbejde med forældrene - målrettet med barnets mønstre og der skabes rammer, der gør det nemmere for barnet

at få kontakt til andre børn.

 

 

SAMHØRIGHED

 

På Nordtoftegaard vil vi gerne opnå at alle føler at børnehaven er deres.

 

Vi vil gerne have, at alle føler sig som en vigtig del af et fællesskab, hvor det enkelte barn ved, at det har en betydning for gruppen, og at gruppen har betydning for det enkelte barn. Man er med i fællesskabet på flere niveauer.

 

Børn lærer af hinanden

Vi har opdelt børnene i flere former for grupper :

 

  • Musehullet og Rævehulen – deres stue.

 

  • Lille, mellem og store grupper efter alder.

 

Vi taler om, at man har sine egne venner, men at alle børnene er kammerater.

Vi arbejder med, at der er privilegier knyttet til forskellige aldre, og opgaver der skal løses for fællesskabets skyld.

 

Eksempler på ovenstående er:

 

Når en gruppe børn har oplevet noget særligt, fortæller de om det til resten af børnene f.eks. viser billeder fra en tur.

 

Alle børn skal hjælpe med at rydde legetøjet op og om sommeren skal græsplanen ryddes, så der kan slås græs. Børnene skal selv holde orden i deres garderobe og tage ud efter sig efter et måltid. Vi vil vise, at man skal yde noget, for at fællesskabet kan fungere og skabe nogle rammer, hvor børnene kan udvise omsorg og interesse for hinanden.

 

Nogen gange er det forbundet med engagement og glæde - andre gange er det træls at skulle yde og udføre sine pligter, men det er en del af livet, og det hører også med i et barns udvikling at vide, at fællesskabet kræver dets aktive deltagelse.

 

MEDBESTEMMELSE

 

I børnehaven vil vi gerne give børnene indflydelse.

 

De skal opleve, at det kan betale sig at ytre sig, og at man selv kan bidrage til at forandre sin situation. Vi vil gerne understøtte, at børnenes opfindsomhed og iderigdom bliver brugt som bidrag til fællesskabet. Samtidig skal børnene også lære, at man som medlem af et fællesskab også kan blive underkendt – at man må indgå kompromisser eller tilsidesætte sine egne behov. På den måde tror vi, at børnenes forudsætning for at blive aktive medborgere i vores demokrati understøttes.

 

Det er vigtigt når børn får indflydelse, at det sker inden for et afgrænset område – inden for noget de kan overskue konsekvensen af. Børn ved en masse om, hvad de har lyst til, men kan ikke selv vurdere, hvad de har behov for. Det er voksne med livserfaring, indsigt og en fremadrettet tidshorisont, der er i stand til at tage stilling til, om et barn har brug for søvn, slik, varmt tøj, ro, sund aftensmad, traveture m.m.

 

Overordnet er et det derfor voksne, der sætter rammerne for, hvad børnene kan magte at have ansvar for. Men vi tror på, at vi kan inddrage børnene i mindre afgrænsede processer og beslutninger, hvor vi giver børnene nogle valg muligheder f.eks. Vi skal købe noget legetøj – hvad synes I vi mangler? Her får vi børnenes ideer frem. Noget bliver købt – andet valgt fra af personalet, af økonomiske eller pædagogiske grunde.

 

Når børnene synes, det er kedeligt ude på legepladsen – hvad kunne så gøre det sjovere?

Børnene foreslår sanglege, andre gynger. Nogle ønsker kan let opfyldes – andre taget tid, men børnene bliver taget med på råd. Når vi skal på tur kan inddrages børnene i, hvor de gerne vil hen – skal vi tage i skoven, Kalkgraven eller stranden?

 

I sociale processer kan børnene inddrages i spillereglerne for samværet f.eks. ”her i storegruppen - hvordan synes I, vi skal gøre ved frokosten for, at det bliver en hyggelig stund”. I sådanne tilfælde kan inddragelsen give børnene en større ansvarsfølelse for stemningen og samværsformen, fordi de selv har formuleret reglerne.

 

TRADITIONER

 

  • Vi lægger vægt på traditioner, fordi det er en måde at føle samhørighed på. Det sker få flere planer.

 

  • Vi har børnehavens egne stadioner: f.eks. at man kan få et snittebevis når man er 4 år – og har øvet sig rigtig meget. Vi overnatter med storegruppen hvert år i april. Vi løber fællesarealer rundt hver mandag morgen.

 

  • Arrangementer med de andre 3 børnehaver på gården

 

  • Vi har fælles arrangementer med forældre eller bedsteforældre, der er utrolig fordrende for af skabe gode relationer mellem hjemmemiljøet og børnenes dagligdag

 

Vi fejre de danske traditioner, hvor man er fælles som land og et kulturelt fællesskab

Vi bruger traditioner til at videregive kultur (fastelavn, påske, Skt. Hans, jul, sport, fødselsdage) og til at markere overgange f.eks. når børn starter eller stopper, når årstiden skifter(høstfest, sommerfest, jul og påske), når et projekt starter og slutter.

Samtidig synes vi, der skal være forskel på hverdag og fest. Det er dejligt at have positive forventninger og noget genkendeligt at glæde sig til.

Vi elsker fester – små som store.

 

TRYGT, UDFORDRENDE OG

SPÆNDENDE MILJØ

 

ATMOSFÆRE

 

Atmosfæren i Nordtoftegaard er præget varme og overskud.

 

Personalet bestræber sig på at være nærværende, imødekommende og til rådighed. Barnet skal vide, at der altid er en voksen til at opfylde dets basale behov. Vi kan godt lide at have det sjovt. Vi tror på, at børn der har det skægt lære mest og at personale der tænker positivt, får mange glæder i sit arbejdsliv. Vi lærer børnene, at vi skal grine med – hinanden ikke af hinanden.

 

 

FORDYBELSE OG

EKSPERIMENTEREN

 

Vi vil gerne opnå, at der er tid og mulighed for at fordybe sig i børnehaven. At børnene kan forglemme sig i leg eller aktivitet. De skal kunne være uforstyrret i deres egen væren - alene eller sammen med andre.

 

De skal kunne eksperimenter med materialer og oplevelser. De skal have mulighed for at skabe, forme, sanse, udforske.

Personalet er tydelig – vi stiller konkrete krav til børnene og er klare i vores anvisninger. Det er de voksne, der bærer stemningen i samværet med børnene. Vi sætter pris på nysgerrighed og er åbne for skøre ideer og nye veje at gå. Vi vil hellere undersøge om ønsker kan i mødekommes end sige nej til ønsker,

ET FYSISKE MILJØ - INDE

 

Vi har indrettet rummene, så der er små legerum og kroge, musikrum, bibliotek, uhyggerum og tumleplads. Vores legetøj til konstruktionsleg og rolleleg er af gedigne materialer. Der er spil og tilgængelige kreative materialer og muligheder.

 

FYSISKE MILJØ - UDE

 

Vores meget store udeareal giver mulighed for fornemmelsen af, at der er højt til loftet. Der er gemmesteder, bakker, eng, marker, udekøkken, bålplads, træværksted, læskur, urter, blomster, æbler og nødder, byggematerialer, sand, vand, mudder.

Her kan børnene sanseligt opleve årstiderne skifter, foranderlighed, dufte, dyr, planter, vejrlig, farve og lysskift.

 

PÆDAGOGISKE METODER

 

Barnets væsentligste aktivitet er legen. Den suppleres med en målrettet pædagogisk indsats.

De konkrete mål og aktiviteter er beskrevet i den pædagogiske læreplan.

Metoderne afhænger af målene.

 

BARNET LEGER

 

Legen er barnets vigtigste aktivitet. Det er hovedsagelig gennem legen, at barnet lærer noget om sig selv og om livet sammen med andre.

Børnene lærer mest, når de er opslugt af leg. Legen skal ses som et fristed, hvor barnet via inspiration fra dagligdagen kan forholde sig til den og tilpasse sig den omkringliggende kultur.

 

Børnene bruger legen til at bearbejde deres oplevelser.

 

Børnene formår at udspille et eventyrligt univers, hvor alt er muligt og hvor kun fantasien sætter grænser.

 

Børnene bevæger sig let og uhindret mellem fantasi og virkelighed. Børnene har selv magten over legen, derfor er det også i legen, at barnet har mulighed for at afprøve og eksperimentere med de store følelser, det farlige, angstfulde, blod, død og skræmmende væsener. De kan gå ind og ud af rollerne, en konstant øvelse i hvordan alle mulige tilstande og følelser er.

 

Der pibler et utal af sociale færdigheder frem gennem legen:

  • Der bliver løst konflikter – små som store
  • Der bliver samarbejdet’
  • Barnet lærer skiftevis at indordne sig eller lede og fordele
  • Barnet lærer sine stærke og svage sider at kende
  • Barnet lærer egne og andres grænser at kende i et hav af situationer
  • Barnet lærer normer og regler
  • Barnet skaber venskaber

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

GRUPPER OG RELATIONER

 

Vores metodevalg bygger på, at et væsentligt formål med daginstitution er at udvikle sociale kompetencer. Derfor arbejder

vi med forskellige gruppedannelser, der kan fremme dette formål.

 

Vi skaber løbende grupper efter behov eks. har vi hvert år fra oktober til maj, et forløb med de største børn i børnehaven – Storegruppen.

Her intensiveres gruppens betydning og deres egen indgåelse i et fællesskab, samtidig med at de udfordres med mange ture ud af huset.

Et andet eksempel kunne være at samle en mindre gruppe om en aktivitet, hvor formålet er at få netop de deltagende børn til at fungere sammen.

 

Hvis enkelte børn savner en ven, kan vi sætte en proces i gang med andre børn, for at fremme kontakten. Indholdet af aktiviteten afstemmes efter netop

disse børns interesser og behov, men formålet er rettet mod relationerne mellem børnene.

 

Vi deler os ofte op i dagligdagen. F. eks lader alle de små blive inde, så de kan bemægtige sig hele rummet og få øje på hinanden. Tager på ture med hele mellemgruppen, bliver i Mosehuset med en hel stue eller en bestemt aldersgruppe.

Vi arbejder med de små, de mellemste og de store. Børn er ofte glade for at høre til noget. Vi tager endvidere hensyn til børn, der danner venskaber på tværs at stuerne.

 

PERSONALET FØLGER BARNETS SPOR

 

Personalet tager i sin planlægning udgangspunkt i, hvad der rører sig blandt børnene.

Det kan være et barn der kommer i børnehave med en ting eller en spændende oplevelse. Personalet griber oplægget og arbejder videre på barnets spor.

 

F.eks. Et barn kommer med en klap for øjet. Den er spændende og inden dagen er omme har mange børn produceret en klap, der er kommet sørøverflag på skibet som bliver bygget uden for af grønne mælkekasser og hele ugen bliver til sørøveruge med en ordentlig sørøverfest som afslutning.

 

Det kan være en prinsesse der har født – børnene snakker om det – og den dag laver vi prinsessekroner og dækker op til et forment måltid. Det kan måske udvikle sig til et lille projekt, hvor vi tager på besøg på Amalienborg, for at se hvor de kongelige bor -tegner fra besøget og laver det danske kongehus stamtræ.

Eller at et barn har plukket mælkebøtter. Den voksne viser, hvordan man kan binde blomsterkranse og alle går i gang med fine

kranse.

 

Det kan være et barn der har fået en Smølfefilm i fødselsdagsgave.

Så laver vi biograf, nogle laver popcorn, andre sælger biletter, alle der ønsker det bliver malet som Smølfer i ansigtet.

 

PERSONALET GÅR FORAN BARNET

 

Personalet supplerer legen med aktiviteter, hvor den voksne optræder som igangsætter eller inspirator.

En voksen kaster en snebold – snitter med kniv – tegner – luger køkkenhave og vupti er børnene med.

 

F. eks ved at:

En voksen sætter en leg eller aktivitet i gang: gemmeleg, sanglege, badebassin.

 

Den voksne forholder sig nysgerrigt til omgivelserne: stopper op og lytter til fuglesang eller vender en træstub for at undersøge dyrelivet - og vækker børnenes interesse. De voksne inddrager børnene i processerne, f. eks med at samle brænde, bygge bål op, lave mad til bålet, vande rødbederne, bage boller.

 

PERSONALET PLANLÆGGER

 

Vi arbejder også med planlagte aktiviteter for børnene – små og store:

 

Vi går ture i områder og høster nødder, æbler, blommer eller hyld som vi laver mad med. Vi laver rytmik. Vi laver musik Vi danser. Passer urtehaven.

 

I perioder har vi større projekt kørende for hele huset. Det kan være emner som, fuglene omkring os, naturens skattekammer, OL, Vikinger, cirkus. Vi tager ofte udgangspunkt i et tema, der optager børnene.’Vi starter altid med en oplevelse f.eks. personalet er klædt som fugle med næb – og går rundt og pipper. Hov – hvad skete der lige der? Så er børnenes nysgerrighed vakt.

 

Personalet har et udgangspunkt og nogle aktiviteter vi skal lave, men under vejs inddrager vi børnenes ideer og udvikler og fylder på. Alle børn er medinddraget, men på forskellige måder, som er afpasset deres engagement, alder og mod.

 

Vores erfaring er, at det virker meget samlende for hele børnehaven, når alle er med i et fælles tema. Der er megen inspiration børnene i mellem, og de temaer vi har arbejdet med afspejler sig videre i deres egne lege.

 

Vi slutter gerne af med en begivenhed f.eks. en reception, fest eller fremvisning.

 

Vi planlægger en del ture ud af huset:

Dels til ture i nærområder.

  • Vi cykler på Christianiacykler til stranden, biblioteket i Solrød, Kalkgraven, Nyskov.

 

  • Vi går til hestene, på kirkegården, fodboldbanen, til en lokal kælkebakke, på markerne.

 

  • Bussen kører af og til andre steder hen F. eks Louisiana, Rude skov, stranden med alle børn. På de ture deler vi os i mindre grupper, ofte efter alder i forhold til hvad de kan magte at opleve.

  • Bussen sætter en gruppe af børn af ved skov, strand, Arken, Tinghusbakke Naturgård – kører resten til Jersie – og henter dem på hjemvejen

  • Nogle bliver i Byen og tager på museer, parker, i Mosen eller besøger nogle.

 

 

SPEJLING OG JEG STØTTE

 

Personalet er vi i gang med at indarbejde endnu en arbejdsmetode – ”spejling og jegstøtte”. Når et barn har et problem, der ikke kan løses ad almindelige pædagogisk vej, prøver vi at spejle barnet. Vi forsøger at finde en mulig årsag til problemet ved at tolke, hvad der kan være årsag til barnets reaktioner og siger vores forestilling højt til barnet.

 

Vi stiller ingen spørgsmål og heller ikke eller krav til barnet om at ændre adfærd.

Vores intention er kun at forstå barnet. På samme måde som man spejler et spædbarn, der ikke har sprog eller forståelse for sine reaktioner. Ved at spejle barnets indre, bliver barnet mødt og måske bidbragt en selvforståelse, det ikke tidligere havde. F.eks. jeg kan se du sidder her og ser trist ud. Jeg tror, det kan havde noget at gøre med at Anja leger med Mia – din gode ven. Måske vil du gerne være med, men bliver genert når du skal spørge.

 

Spejling handler om barnets indre verden.

 

Ved spejlingen afdækkes barnets problem og personalet kan herefter give barnet en støtte, ud fra hvad barnet har brug for f.eks. tage et genert barn i hånden, så det bliver mere tryg ved en situation.

 

Jeg støtten handler om at hjælpe barnet i den ydre verden.

 

NORDTOFTEGAARD

Yderholmvej 25B

Jersie

Solrød Strand

Opsamlingssted:

MOSEHUSET

Mosesvinget 1

Brønshøj

 

 

 

Telefon:

Kl. 7.00 – 9.00 og 14.50 – 17.00 5155 9616

Kl. 9.00 – 14.50 5613 1006

Her er højt til loftet

- Både ude og inde!