Regler ved bussen



Regler ved bussen


Vi har mange regler ved afgang og ankomst i Mosehuset.


Det skyldes:


at vi gerne vil have en så nænsom afgang som mulig, så vi bedst er i stand til at hjælpe børnene ind og ud af bussen


at der er ting, vi er nødt til at overholde af sikkerhedshensyn.


Her er alle reglerne:


I skal sikre Jer at barnet bliver noteret på krydslisten både morgen og aften.


Stå bag den hvide streg og bagved sandkassen, når bussen bakker ind – hegnet er kørt ned 3 gange, så der må ikke stå folk ved hegnet. Sørg for at der ikke er børn eller voksne under det store halvtag. Det giver usikkerhed for chaufføren.


Sørg for at børnene ikke har ting i hånden, når de går op i bussen - d.v.s at alt barnet medbringer, skal være i deres taske. (ekstra tøj kan afleveres til personalet)


I skal aflevere inden 8.15


I skal ikke gå op i bussen eller bære barnet op på trappen. Aflever barnet til personalet, der hjælper det op.


Når I har afleveret og fået at vide, hvor Jeres barn sidder, skal I gå ud.


Om morgenen kan børnene ikke vælge, hvem de vil sidde ved siden af. Vi er opmærksomme på, at nye børn kan føle tryghed i hvem de sidder med. Stol på at det personale, der er oppe i bussen tager de fornødne hensyn. Børnene kan altid sidde ved siden af en voksen, hvis de har behov for det.


I skal altså ikke love barnet, at det kan sidde med en bestemt – eller stå og vente til et bestemt barn kommer. Gå op i den rækkefølge i ankommer, så der ikke bliver for proppet i indgangen.


Hvis I kommer efter bussen er kommet, så kør ikke cykler ind i gården. Vent med det til bussen er kørt.

 

Stå bag stregen, når vi kommer hjem. Bliv der til bussen er kørt.


Hvis du har flere beskeder om morgenen, er det en hjælp, hvis det er noteret på en seddel som afleveres til den, der har krydslisten.


Bliver dit barn hentet af andre, gi besked om det om morgenen. Sørg for at dem der henter barnet er bekendt med ovenstående regler.


Vi håber I vil være behjælpelig med at få en smidig og sikker afgang/ ankomst ved at overholde disse regler.