Pædagogiske værdier

Læs Nordtoftegaards læreplan

Pædagogiske læreplan 2024

ANERKENDELSE AF DET ENKELTE MENNESKE

LIGEVÆRDIGHED

Vi respekterer hvert individ, som det er.

Vi bestræber os på at møde alle med ligeværdighed. Vi er ikke indbyrdes jævnbyrdige, men det enkelte individ skal ses som netop det menneske det er, med både dets styrker og begrænsninger.

Vi stiller ikke samme krav til alle børn. Vi behandler - set i det lys - ikke alle børn ens – vi tilstræber at aflæse barnets individuelle behov, som er betinget af mange ting: udviklingsniveau, alder, overskud, den sociale situation, tidspunktet på dagen, dets fysiske formåen, humør m.m. På det grundlag stiller vi krav og muligheder op, der modsvarer dets aktuelle behov.

BARNETS HISTORIE

Det er vigtigt for os at lære hvert barn at kende. Dets livshistorie, hjemlige forhold, hvad det optaget af, og hvad der er svært for barnet. En god dialog mellem forældre og personale er forudsætningen for, at der er sammenhæng i barnets liv mellem dets 2 verdner - hjemmet og institution. Det er betydningsfuldt at der er en fortløbende og gensidig information om, hvad der sker for barnet begge steder.

BARNET I SAMSPIL

Vi bestræber os på at hjælpe barnet med at mærke sig selv og sine behov. Vi ser på, hører og forstår barnet, og hjælper med at sætte ord på de følelser, barnet gennemlever. Børn er ikke umulige eller hysteriske, men de kan føle frustration, vrede, afmagt, angst eller generthed som de har svært ved at forklare eller selv forstå. Vi hjælper ved at vise at vi kan rumme deres følelser og hjælper barnet med at tolke situationen. F.eks. jeg kan se du er rigtig vred nu – jeg tror det er fordi du skal ud, og det gider du ikke. Jeg vil gerne passe på dig, til du bliver glad igen.

Vi hjælper med at barnet kan mærke sine egne følelsesmæssige grænser og bliver i stand til at udtrykke dem over for sine omgivelser.

Det er ofte i samspillet med omgivelserne, at barnet kommer i konflikt. I de situationer prøver vi at finde ud af hvordan barnet har oplevet konflikten og handlede.

Vi prøver at se bag om den ydre handling og forstå barnets intention – forstå hvorfor barnet handlede som det gjorde – frem for at fokusere på selve handlingen. F.eks. hvis et barn slår, kan årsagen være, at barnet har følt sig truet, men ikke magtede at formulere sig i situationen.

Vi tror på, at barnet gør det bedste det kan, men at det ofte kommer til kort – det har endnu ikke udviklet sine sociale og sproglige kompetencer til at takle situationen hensigtsmæssigt. Her viser vi omsorg og giver et bud på, hvad der skete, og hvordan barnet en anden gang kan takle en lignende situation.

Vi hjælper begge parter i en konflikt videre.

Vi gør os ikke til dommere over, hvad der er rigtigt eller forkert, men hjælper børnene med at sætte ord på hver deres oplevelse. Og vi giver dem andre redskaber til at løse genvordigheder med.

Vi forsøger også at forsone børnene. Her er højt til loftet – Både ude og inde.

SELVVÆRD OG SELVTILLID

Selvværd

Vi bestræber os på at anerkende barnet for det, det er, og ikke for det, barnet præsterer. F. eks. når barnet viser os at det har lavet en lerfigur eller lignende, kommer vi ikke med en vurdering af, hvor flot den er, men med en kommentar om, at vi kan se at barnet har knoklet med projektet. Derved fokuseres på barnets bestræbelser og ikke på resultatet.

Vi tror den metode vil understøtte, at barnet føler sig godt nok, bare fordi det er den, det er. Vi tror det giver den ballast, der skal til, for at barnet tør kaste sig ud i verden, i nye projekter og forsøg. Det giver barnet en sikker grund, når det ved, at det vil blive elsket uanset resultatet – også når dets bestræbelser ikke lykkes. Vi anerkender forsøget, modet, ideen og nysgerrigheden.

Selvtillid

Vi understøtter også barnets selvtillid ved at give dem succes med at overvinde svære processer. F.eks. når et barn for første gang fortæller en vittighed i busmikrofonen.

Hvis et barn ikke tør deltage i en aktivitet, holder vi barnet i hånden, giver opmuntring og konkret støtte – tryghed og små skub. Vi presser ikke børnene, men lokker altid lidt for at skubbe på deres udvikling. Når de kan eller tør noget nyt, gør vi på en anerkendende måde opmærksomhed på, at de faktisk turde eller mestrede noget nyt – viser at barnet opnår nye muligheder, når det sig at øver sig og overvinder frygt eller angst.

Vi arbejder løbende med at udvikle børnenes selvhjulpenhed ved at stille krav om, at de skal forsøge, øve sig på det næste trin, - det som de er lige ved at lære. F.eks. at hælde vand af en kande – og vi siger ”bare prøv - skidt med at du spilder”. Det at mestre en ny færdighed er forbundet med øget selvstændighed og dermed glæde og stolthed. Vi giver også børn ros der bidrager til fælleskabet f.eks. når de kommer med en god ide eller udføre en handling, der kommer flere til gode. F.eks. ”dejligt at I har dækket sådan et fint bord til vores julefest”

færdighed, der udvikles i småbørnsalderen. Derfor er det et af daginstitutionens vigtigste mål at udvikle børnenes evne til at indgå i sociale relationer.

I samspillet med andre børn udvikles deres indlevelsesevne, hvilket er forudsætningen for livet igennem at kunne deltage i forpligtende fællesskaber.