FÆLLESSKAB OG SAMHØRIGHED

RELATIONSDANNELSE

Børn i treårsalderen er ikke i stand til at sætte sig i andres sted. Empati er at kunne give og modtage kærlighed. Daginstitutionen er i dag et væsentligt sted for børns mulighed for samvær med andre børn. Det er især her, de øver sig i at indgå relationer med andre børn. Derfor har relationsdannelse en central betydning i vores institution.

VENSKABER

Vi arbejder med at opbygge venskaber.

Venskabet betyder tilknytning og samhørighed. Det er betydningsfuldt at glæde sig til at se sin ven, og at føle sig ønsket og ventet.

Venskabet indebærer også at blive uvenner, at løse konflikter, at afvise og blive afvist, at sørge og savne, at komme videre, at udvikle sig sammen. Det at have en god ven og helst flere er medvirkende til udvikling af en sund personlighed.

Børn skaber primært venskaber og relationer til andre børn via legen. Derfor giver personalet gode muligheder for at leg, så venskaber kan udvikles og trives. Børnene i Nordtoftegaard bruger det meste af deres tid til at lege – og de elsker det!

Når børn har svært ved at finde en ven eller generelt ved at omgås i sociale sammenhænge, analyserer personalet, hvor barnet kommer til kort. Der arbejdes - ofte i samarbejde med forældrene - målrettet med barnets mønstre og der skabes rammer, der gør det nemmere for barnet at få kontakt til andre børn.

SAMHØRIGHED

På Nordtoftegaard vil vi gerne opnå, at alle føler at børnehaven er deres.

Vi vil gerne have, at alle føler sig som en vigtig del af et fællesskab, hvor det enkelte barn ved, at det har en betydning for gruppen, og at gruppen har betydning for det enkelte barn. Man er med i fællesskabet på flere niveauer.

Børn lærer af hinanden

Vi har opdelt børnene i flere former for grupper:

- Musehullet og Rævehulen – deres stue.

- Lille, mellem og store grupper efter alder.

Vi taler om, at man har sine egne venner, men at alle børnene er kammerater.

Vi arbejder med, at der er privilegier knyttet til forskellige aldre, og opgaver der skal løses for fællesskabets skyld.

Eksempler på ovenstående er:

Når en gruppe børn har oplevet noget særligt, fortæller de om det til resten af børnene f.eks. viser billeder fra en tur.

Alle børn skal hjælpe med at rydde legetøjet op og om sommeren skal græsplanen ryddes, så der kan slås græs. Børnene skal selv holde orden i deres garderobe og tage ud efter sig efter et måltid. Vi vil vise, at man skal yde noget, for at fællesskabet kan fungere og skabe nogle rammer, hvor børnene kan udvise omsorg og interesse for hinanden.

Nogen gange er det forbundet med engagement og glæde - andre gange er det træls at skulle yde og udføre sine pligter, men det er en del af livet, og det hører også med i et barns udvikling at vide, at fællesskabet kræver dets aktive deltagelse.

MEDBESTEMMELSE

I børnehaven vil vi gerne give børnene indflydelse.

De skal opleve, at det kan betale sig at ytre sig, og at man selv kan bidrage til at forandre sin situation. Vi vil gerne understøtte, at børnenes opfindsomhed og iderigdom bliver brugt som bidrag til fællesskabet. Samtidig skal børnene også lære, at man som medlem af et fællesskab også kan blive underkendt – at man må indgå kompromisser eller tilsidesætte sine egne behov. På den måde tror vi, at børnenes forudsætning for at blive aktive medborgere i vores demokrati understøttes.

Det er vigtigt når børn får indflydelse, at det sker inden for et afgrænset område – inden for noget de kan overskue konsekvensen af. Børn ved en masse om, hvad de har lyst til, men kan ikke selv vurdere, hvad de har behov for. Det er voksne med livserfaring, indsigt og en fremadrettet tidshorisont, der er i stand til at tage stilling til, om et barn har brug for søvn, slik, varmt tøj, ro, sund aftensmad, traveture m.m.

Overordnet er et det derfor voksne, der sætter rammerne for, hvad børnene kan magte at have ansvar for. Men vi tror på, at vi kan inddrage børnene i mindre afgrænsede processer og beslutninger, hvor vi giver børnene nogle valgmuligheder f.eks. Vi skal købe noget legetøj – hvad synes I vi mangler? Her får vi børnenes ideer frem. Noget bliver købt – andet valgt fra af personalet, af økonomiske eller pædagogiske grunde.

Når børnene synes, det er kedeligt ude på legepladsen – hvad kunne så gøre det sjovere?

Børnene foreslår sanglege, andre gynger. Nogle ønsker kan let opfyldes – andre taget tid, men børnene bliver taget med på råd. Når vi skal på tur kan inddrages børnene i, hvor de gerne vil hen – skal vi tage i skoven, Kalkgraven eller stranden?

I sociale processer kan børnene inddrages i spillereglerne for samværet f.eks. ”her i storegruppen - hvordan synes I, vi skal gøre ved frokosten for, at det bliver en hyggelig stund”. I sådanne tilfælde kan inddragelsen give børnene en større ansvarsfølelse for stemningen og samværsformen, fordi de selv har formuleret reglerne.

TRADITIONER

- Vi lægger vægt på traditioner, fordi det er en måde at føle samhørighed på. Det sker få flere planer.

- Vi har børnehavens egne traditioner: f.eks. at man kan få et snittebevis når man er 4 år – og har øvet sig rigtig meget. Vi overnatter med storegruppen hvert år i april. Vi løber fællesarealer rundt hver mandag morgen.

- Arrangementer med de andre 3 børnehaver på gården

- Vi har fælles arrangementer med forældre eller bedsteforældre, der er utrolig fordrende for af skabe gode relationer mellem hjemmemiljøet og børnenes dagligdag

- Vi fejre de danske traditioner, hvor man er fælles som land og et kulturelt fællesskab

Vi bruger traditioner til at videregive kultur (fastelavn, påske, Skt. Hans, jul, sport, fødselsdage) og til at markere overgange f.eks. når børn starter eller stopper, når årstiden skifter(høstfest, sommerfest, jul og påske), når et projekt starter og slutter.

Samtidig synes vi, der skal være forskel på hverdag og fest. Det er dejligt at have positive forventninger og noget genkendeligt at glæde sig til.