TRYGT, UDFORDRENDE OG SPÆNDENDE MILJØ

ATMOSFÆRE

Atmosfæren i Nordtoftegaard er præget varme og overskud.

Personalet bestræber sig på at være nærværende, imødekommende og til rådighed. Barnet skal vide, at der altid er en voksen til at opfylde dets basale behov. Vi kan godt lide at have det sjovt. Vi tror på, at børn der har det skægt lære mest og at personale der tænker positivt, får mange glæder i sit arbejdsliv. Vi lærer børnene, at vi skal grine med – hinanden ikke af hinanden.

FORDYBELSE OG EKSPERIMENTEREN

Vi vil gerne opnå, at der er tid og mulighed for at fordybe sig i børnehaven. At børnene kan forglemme sig i leg eller aktivitet. De skal kunne være uforstyrret i deres egen væren - alene eller sammen med andre.

De skal kunne eksperimenter med materialer og oplevelser. De skal have mulighed for at skabe, forme, sanse, udforske.

Personalet er tydelig – vi stiller konkrete krav til børnene og er klare i vores anvisninger. Det er de voksne, der bærer stemningen i samværet med børnene. Vi sætter pris på nysgerrighed og er åbne for skøre ideer og nye veje at gå. Vi vil hellere undersøge om ønsker kan i mødekommes end sige nej til ønsker.

DET FYSISKE MILJØ - INDE

Vi har indrettet rummene, så der er små legerum og kroge, musikrum, bibliotek, uhyggerum og tumleplads. Vores legetøj til konstruktionsleg og rolleleg er af gedigne materialer. Der er spil og tilgængelige kreative materialer til brug for kreativ udfoldelse.

DET FYSISKE MILJØ - UDE

Vores meget store udeareal giver mulighed for fornemmelsen af, at der er højt til loftet. Der er gemmesteder, bakker, eng, marker, udekøkken, bålplads, træværksted, læskur, urter, blomster, æbler og nødder, byggematerialer, sand, vand, mudder.

Her kan børnene sanseligt opleve årstiderne skifter, foranderlighed, dufte, dyr, planter, vejrlig, farve og lysskift.

PÆDAGOGISKE METODER

Barnets væsentligste aktivitet er legen. Den suppleres med en målrettet pædagogisk indsats.

De konkrete mål og aktiviteter er beskrevet i den pædagogiske læreplan.

Metoderne afhænger af målene.

BARNET LEGER

Legen er barnets vigtigste aktivitet. Det er hovedsagelig gennem legen, at barnet lærer noget om sig selv og om livet sammen med andre.

Børnene lærer mest, når de er opslugt af leg. Legen skal ses som et fristed, hvor barnet via inspiration fra dagligdagen kan forholde sig til og tilpasse sig den omkringliggende kultur.

Børnene bruger legen til at bearbejde deres oplevelser.

Børnene formår at udspille et eventyrligt univers, hvor alt er muligt og hvor kun fantasien sætter grænser.

Børnene bevæger sig let og uhindret mellem fantasi og virkelighed. Børnene har selv magten over legen, derfor er det også i legen, at barnet har mulighed for at afprøve og eksperimentere med de store følelser, det farlige, angstfulde, blod, død og skræmmende væsener. De kan gå ind og ud af rollerne, en konstant øvelse i hvordan alle mulige tilstande og følelser er.

Der pibler et utal af sociale færdigheder frem gennem legen:

- Der bliver løst konflikter – små som store

- Der bliver samarbejdet’

- Barnet lærer skiftevis at indordne sig eller lede og fordele

- Barnet lærer sine stærke og svage sider at kende

- Barnet lærer egne og andres grænser at kende i et hav af situationer

- Barnet lærer normer og regler

- Barnet skaber venskaber

GRUPPER OG RELATIONER

Vores metodevalg bygger på, at et væsentligt formål med daginstitution er at udvikle sociale kompetencer. Derfor arbejder vi med forskellige gruppedannelser, der kan fremme dette formål.

Vi skaber løbende grupper efter behov eks. har vi hvert år fra oktober til maj, et forløb med de største børn i børnehaven – Storegruppen.

Her intensiveres gruppens betydning og deres egen indgåelse i et fællesskab, samtidig med at de udfordres med mange ture ud af huset.

Et andet eksempel kunne være at samle en mindre gruppe om en aktivitet, hvor formålet er at få netop de deltagende børn til at fungere sammen.

Hvis enkelte børn savner en ven, kan vi sætte en proces i gang med andre børn, for at fremme kontakten. Indholdet af aktiviteten afstemmes efter netop disse børns interesser og behov, men formålet er rettet mod relationerne mellem børnene.

Vi deler os ofte op i dagligdagen. F. eks lader alle de små blive inde, så de kan bemægtige sig hele rummet og få øje på hinanden. Tager på ture med hele mellemgruppen, bliver i Mosehuset med en hel stue eller en bestemt aldersgruppe.

Vi arbejder med de små, de mellemste og de store. Børn er ofte glade for at høre til noget. Vi tager endvidere hensyn til børn, der danner venskaber på tværs at stuerne.

PERSONALET FØLGER BARNETS SPOR

Personalet tager i sin planlægning udgangspunkt i, hvad der rører sig blandt børnene.

Det kan være et barn der kommer i børnehave med en ting eller en spændende oplevelse. Personalet griber oplægget og arbejder videre på barnets spor.

F.eks. Et barn kommer med en klap for øjet. Den er spændende og inden dagen er omme har mange børn produceret en klap, der er kommet sørøverflag på skibet som bliver bygget udenfor af grønne mælkekasser og hele ugen bliver til sørøveruge med en ordentlig sørøverfest som afslutning.

Det kan være en prinsesse der har født – børnene snakker om det – og den dag laver vi prinsessekroner og dækker op til et forment måltid. Det kan måske udvikle sig til et lille projekt, hvor vi tager på besøg på Amalienborg, for at se hvor de kongelige bor - tegner fra besøget og laver det danske kongehus stamtræ.

Eller at et barn har plukket mælkebøtter. Den voksne viser, hvordan man kan binde blomsterkranse og alle går i gang med fine kranse.

Det kan være et barn der har fået en Smølfefilm i fødselsdagsgave.

Så laver vi biograf, nogle laver popcorn, andre sælger biletter, alle der ønsker det bliver malet som Smølfer i ansigtet.

PERSONALET GÅR FORAN BARNET

Personalet supplerer legen med aktiviteter, hvor den voksne optræder som igangsætter eller inspirator. En voksen kaster en snebold – snitter med kniv – tegner – luger køkkenhave og vupti er børnene med.

F. eks ved at:

En voksen sætter en leg eller aktivitet i gang: gemmeleg, sanglege, badebassin.

Den voksne forholder sig nysgerrigt til omgivelserne: stopper op og lytter til fuglesang eller vender en træstub for at undersøge dyrelivet - og vækker børnenes interesse. De voksne inddrager børnene i processerne, f. eks med at samle brænde, bygge bål op, lave mad til bålet, vande rødbederne, bage boller.

PERSONALET PLANLÆGGER

Vi arbejder også med planlagte aktiviteter for børnene – små og store:

Vi går ture i områder og høster nødder, æbler, blommer eller hyld som vi laver mad med. Vi laver rytmik. Vi laver musik Vi danser. Passer urtehaven.

I perioder har vi større projekt kørende for hele huset. Det kan være emner som, fuglene omkring os, naturens skattekammer, OL, Vikinger, cirkus. Vi tager ofte udgangspunkt i et tema, der optager børnene. Vi starter altid med en oplevelse f.eks. personalet er klædt som fugle med næb – og går rundt og pipper. Hov – hvad skete der lige der? Så er børnenes nysgerrighed vakt.

Personalet har et udgangspunkt og nogle aktiviteter vi skal lave, men undervejs inddrager vi børnenes ideer og udvikler og fylder på. Alle børn er medinddraget, men på forskellige måder, som er afpasset deres engagement, alder og mod.

Vores erfaring er, at det virker meget samlende for hele børnehaven, når alle er med i et fælles tema. Der er megen inspiration børnene i mellem, og de temaer vi har arbejdet med afspejler sig videre i deres egne lege.

Vi slutter gerne af med en begivenhed f.eks. en reception, fest eller fremvisning.

Vi planlægger en del ture både i nærmiljøet og længere væk:

Dels til ture i nærområder.

Vi cykler på Christianiacykler til stranden, biblioteket i Solrød, Kalkgraven, Nyskov.

Vi går til hestene, på kirkegården, fodboldbanen, til en lokal kælkebakke, på markerne.

Bussen kører af og til andre steder hen F. eks Louisiana, Rude skov, stranden med alle børn. På de ture deler vi os i mindre grupper, ofte efter alder i forhold til hvad de kan magte at opleve.

Bussen sætter en gruppe af børn af ved skov, strand, Arken – kører resten til Jersie – og henter dem på hjemvejen.

Nogle bliver i Byen og tager på museer, parker, i Mosen.

SPEJLING OG JEG STØTTE

Personalet arbejder ud fra metoden ”spejling og jeg-støtte”. Når et barn har et problem, der ikke kan løses ad almindelige pædagogisk vej, prøver vi at spejle barnet. Vi forsøger at finde en mulig årsag til problemet ved at tolke, hvad der kan være årsag til barnets reaktioner og siger vores forestilling højt til barnet.

Vi stiller ingen spørgsmål og heller ikke eller krav til barnet om at ændre adfærd.

Vores intention er kun at forstå barnet. På samme måde som man spejler et spædbarn, der ikke har sprog eller forståelse for sine reaktioner. Ved at spejle barnets indre, bliver barnet mødt og måske bibragt en selvforståelse, det ikke tidligere havde. F.eks. jeg kan se du sidder her og ser trist ud. Jeg tror, det kan havde noget at gøre med at Anja leger med Mia – din gode ven. Måske vil du gerne være med, men bliver genert når du skal spørge.

Spejling handler om barnets indre verden.

Ved spejlingen afdækkes barnets problem og personalet kan herefter give barnet en støtte, ud fra hvad barnet har brug for f.eks. tage et genert barn i hånden, så det bliver mere tryg ved en situation.

Jeg støtten handler om at hjælpe barnet i den ydre verden.